Lars Olsen

Ulighed i Danmark. Møde med den kendte debattør og forfatter Lars Olsen

Torsdag den 1/6 kl. 19.30 på Pilegården, Kulturhus.

Foredrag om ulighed I Danmark: Kom og hør den kendte samfundsdebatør Lars Olsen i Pilegården

Danmark er et rigt samfund, men er goderne lige fordelt? Nej, det er de ikke, men vokser forskellen mellem rige og fattige, eller bliver den mindsket? Hvordan mærker man disse forskelle?
Det er noget af det Lars Olsen vil komme ind på I sit foredrag, der hedder Klassesamfundet version 2.0.
Lars Olsen har skrevet en række bøger om emnet og han har deltaget I samfundsdebatten I mange år.

Reformer af efterløn og pensionsalder ændrer arbejdslivet mere dramatisk, end vi gør os klart. Dem, der i dag er i 40'erne, skal arbejde til de er 70. Kan tømreren og sosu-assistenten dét? Lars Olsen kortlægger reformerne – deres baggrund og konsekvenser.

Danskerne bliver ældre og er sundere end før, men der er også stor ulighed i levealder og arbejdsvilkår. De ekstra arbejdsår pålægges især faglærte og ufaglærte, der kommer tidligt på arbejdsmarkedet og i gennemsnit har færrest gode leveår.

I foredraget fortælles også om ændringer i folkestyret, der giver Slotsholmen blinde vinkler overfor brede samfundsklassers levevilkår. Lars Olsen diskuterer tillige, hvordan vi undgår store sociale skævheder, når danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet. Stilen er levende og afvekslende. Analyser af arbejdsliv og levevilkår veksler med filmklip og fortællinger fra det virkelige liv.

Arrangør er Enhedslisten, Brønshøj-Husum. Alle er velkomne, der er fri adgang.

Emneord: