Generalforsamling i Enhedslisten Brønshøj-Husum 3.2.2022

Kære medlem af Brønshøj -Husum afdeling.

Vi holder Generalforsamling Onsdag d. 2/3 kl. 18.00 i Energicenteret ved Voldparken. Lokale 204 på 2.sal

Her følger en lille beretning fra Arbejdsudvalget.:

Beretning fra AU : Beretning fra marts 2021 til marts 2022.

Vi har igen i denne periode været præget af coronaens hærgen, men op til valget var der en relativ coronafri periode og en go aktivitet i afdelingen.
Der var godt 10-15% af medlemmerne der var, så vidt vi ved, aktive i valgkampen. Vi havde et godt samarbejde mellem de aktive, men der var færre end ved sidste valg (FT + Komm.valg).
5-6 var involveret i at lave lokal-afsnit i valgavisen. Bente, Laila og Ditte udgjorde et vellykket “Valgudvalg.”
Ditte fik organiseret en del medlemmer, der fik delt Valgavisen ud, og lavede et sejt arbejde med at dele ruter ud via “ Zetkin” systemet Vi havde bestilt 10.000 stk. Fik delt ca. 9.000 ud.
Havde mange af de 7 forskellige løbesedler, men fik ikke delt så mange ud. Dog en del i Tingbjerg.. Svært med mange forskellige målgrupper på hver deres seddel.
Vi fik hængt ca. 550 plakater. ca. 300 med hjælp fra Lasse Andersen og hans venner i R-G Ungdom.Resten blev sat op af ældre medlemmer , og alle taget ned af de samme. Vi savnede vores gode Lasse Karlsen ! som døde fra os i perioden, efter lang tids svær sygdom.
Bente Møller var super aktiv i både organisering centralt og deltog i flere gode velbesøgte valgmøder. Bl.a. et organiseret af Lokaludvalget på Husum skole.
Ali deltog i et fint valgmøde i Tingbjerg, hvor vi i øvrigt var meget aktive både ved gademøder med balloner, hjemmelavede frøposer, hjemmebagte kager a la Bente, uddeling af valgaviser og indvandrerfoldere, plus opsætning af mange valgplakater. På Brønshøj torv havde vi et godt gademøde med uddeling af fine vilde hjemmesyede frøposer og en quiz som Laila havde syet og lavet. Uddeling af kaffe, balloner , kager a’ la Bente og Bentes overskydende hjemmesyede frøposer gik videre til Vanløse.
Bente blev valgt til BR. Desværre blev Ali ikke valgt, men er 4. suppleant til BR.
Vi fik flest stemmer af alle i Tingbjerg !! (411), men Tingbjerg havde landets laveste stemmeprocent. 33% !
I øvrigt kort :

Vi har måttet aflyse en del aktiviteter, men flere medlemmer var aktive i modstanden mod af -fredningen og byggeriet af “Lærkesletten” og “stejlepladsen.” Deltog i demoer mm.
Flere har også været med til at protestere imod bryggeriet af en kunstig ø “Lynetteholmen” Som ikke er finansieret og vil efterlade københavnererne med en to cifret milliardgæld. Ødelægge havmiljøet sandsynligvis ikke være en reel sikring mod oversvømmelser og stormflod, betyde 30 års jordkørsel med tunge lastbiler og ingen ved iøvrigt hvor jorden skal komme fra. Hverken til “Lynetteholmen eller de ni kunstige øer der er planlagt ud for Avedøre. Endelig skal der dumpes millioner af tons giftigt/forurenet slam i Køge Bugt.
Vi fik holdt et velbesøgt medlemsmøde med en meget vidende arkitekt/byplanlægger og gammel politisk aktiv Per Henriksen som på et langt og meget oplysende møde redegjorde for baggrund og det helt uholdbare i “Lynette” projektet. Mange deltog, også fra Vanløse og udefra og vi fik mange gode tilbagemeldinger.

Flere medlemmer har også været aktive omkring hele det kommende byggeri, der skal erstatte plejehjemsboligerne “Bystævneparken” med div. private boliger tæt på Voldparken, for evt. at kunne leve op til kravene i “Ghettoloven”
Vi har netop afholdt et medlemsmøde om Enhedslistens kommende EU politik med Finn Sørensen og Mikkel Warming over ZOOM, hvor ca 17-20 medlemmer deltog virtuelt og med mange spørgsmål og kommentarer til de to oplægsholdere. Mange, der tog ordet, mente, at vi skulle fastholde vores stærke EU kritik, og diskussionen fortsætter indtil et nyt delprogram skal vedtages på kommende årsmøde.
Vi har afholdt ca. 6 AU møder, hvor Palle Lolk har deltaget og beriget AU med megen indsigt i Lokalrådets arbejde og de mange problemstillinger som de lokalt arbejder med.. Palle har som tidligere arbejdet støt og grundigt i lokalrådet som formand for teknik -& miljøudvalget.
Palle vil stoppe med denne periode. Foreløbig har Jan B indvilget i at indtræde i Lokalrådet, som vores repræsentant. Vi skal på den kommende generalforsamling tage stilling til, hvem vi sender, hvis der er andre kandidater.
Vi skal også finde rep. til det kommende Årsmøde. Måske skal vi vælge 6 og 3 supp. Det ligger ikke helt klart i skrivende stund.
Næste GF er 2/3 kl.19.30 i Energicenteret lokale 204, som vi har fået lov til at låne.

Og endelig skal der vælges et nyt AU.

Vi er pt. 160 medlemmer. (Vi ligger og svinger mellem 160 og 170).

Jan Jansen indvilliget i at være vores kasserer og har holdt fint styr på vores gode økonomi. Men det vil han underholde om på GF 2/3.

I AU er vi stadig : Ditte, Jan J., Per og Jens.