Udtalelse fra vores generalforsamling

Der er forslag om at bygge et indkøbscenter på 15.000 m2 op af Føtex langs Kobbelvænget og Gadelandet. Vi er imod dette byggeri. Vi mener, at det nødvendigvis vil føre til væsentligt mere biltrafik på Frederikssundsvej og Gadelandet. Desuden vil det have en negativ effekt på Frederikssundsvejs butiksliv. Udviklingen på Jernbane allé i Vanløse er et skræmmende eksempel på dette.

Vi opfordrer til, at planen tages af bordet. Bliver der bygget trods indvendinger, må forudsætningen være, at der skabes ordentlige offentlige trafikforbindelser, så mængden af biler begrænses væsentligt, og der bør etableres en cykelsti på Gadelandet.

Enstemmig vedtaget på Enhedslisten Brønshøj-Husums generalforsamling lør.d.24/2 2018.